InstaLive: Om hår – og om ikke at se det gode, man har fået.

Da jeg en efterårsdag spadserede i skovens dybe efterårsstillero, løste jeg hestehalen for at skærme mine ører fra kulden og kom i tanke om, at der var en gang for mange, mange år siden, hvor jeg bad til Gud for at få tyndt hår.
Guderne må vide hvorfor, men jeg havde fået idéen om, at prinsesser havde tyndt hår, og da jeg følte mig overordentlig lidt prinsesseagtig, var ræsonnementet, at hvis håret var tyndt, så ville jeg blive mere prinsesseagtig … hvad det så end er, men den tager vi en anden dag ;-):