Følg med på Facebook & Instagram:
Follow by Email
Facebook0
Facebook
YouTube0
YouTube
Instagram8k

En sensøndageftermiddag lå jeg i sofaen og kiggede rundt på Instagram, mine øjne faldt på dette opslag, og jeg følte en omgående genkendelse til skriverens dilemma: Hvad gør man, når andre menneskers ord har fundet vej indtil et sårbart sted og man ikke kan komme af med dem (altså ordene)? Og hvad kan “man” tillade sig?”
Som yngre havde jeg mange – virkelig mange – idéer om, hvordan verden burde se ud, hvordan folk burde opføre sig, og hvordan målet var, at alle mennesker levede i fred og harmoni med glade tæer.
Men sagen er: Mennesker er grundlæggende meget ens, men deres måde at forvalte sig selv og begå sig i verden er ufattelig forskellig. Hvad folk glædes af, hvad de såres af, hvordan de vil forvalte deres liv, hvad de er villige og uvillige til at konfrontere og justere, hvad de efterstræber og lægger afstand til er vidt forskelligt … og det medfører sårede tæer og kilometervis af tanker ala: “Hvis det var mig, så havde jeg da aldrig …” “Jeg ville aldrig …, for det kan man slet ikke tillade sig.” “Enhver kan da se (som jeg ser), at det bare er totalt …”
En del af det at være et menneske, som deltager i livet er, at man bliver trådt over tæerne – og man kan være stensikker på, at man også træder andre folk over tæerne. Også selvom man prøver at være mild, venlig, ikke-tilbesvær, pæn, sød, spirituelt bevidst og velopdragen.
(Måske husker du hele mediehalløjet omkring Iben Maria Zeuthens interview med Ghita Nørby. Og sagen er, at man kan mene, hvad man vil om Ghitas facon, men Ibens pænhed og – måske – hendes mangel på træden i karakter ala “Hold kæft og hold din aftale din gamle, sure kost”, pissede Ghita af i en grad, som det sjældent vises offentligt. Pointen er: Folk føler sig stødt af forskellig ting. Her er min vinkel på den situation.)

At blive trådt over tæerne gør ondt.
At opdage at man har trådt andre folk over tæerne gør også ondt.
At blive trådt over tæerne af en, man troede, ville nusse ens tæer, gør også ondt.
At ønske at pleje nogens tæer, og opdage at de i virkeligheden følte ens pleje som trædning gør også ondt.
At træde andre over tæerne kan også gøres med vilje – oftest sker det som selvforsvar, berettiget eller ej. At føle sig bange eller truet; det gør også ondt.

Generelt vil jeg mene, at de færreste mennesker, står ud af sengen og går ud i livet med en mission om at træde på så mange tæer som muligt.
Men det sker – og det sker ofte.
Ikke bare i det virkelige liv, men også i den del af livet, som ikke var der for 15 år siden: Nemlig livet på de sociale medier.
Hvor der i 1960’erne (har jeg ladet mig fortælle af folk, som er ældre end mig) herskede høflighed og en vis facon – især mellem mennesker, der ikke kendte hinanden eller kun overfladisk. Der var ting “man” ikke gjorde med fremmede: Talte politik, religion, sex og økonomi.
Derfor var der måske – måske, det kan også være, at jeg romantiserer fortiden – generelt færre fornærmelser og mere overflade.
Overflade er en glimrende ting. Faktisk vil jeg mene, at venlig overfladiskhed er stærkt undervurderet. Lidt venlig sniksnak om vejret, en kompliment og fælles reference kan være som et lille fyrfadslys, der spreder lidt varme og hygge – i perifere relationer.
Nære relationer er noget andet.
Imidlertid er det en perifer relation, som gav anledning til nedenstående opslag og efterfølgende følelsestømmermænd:



Følg med på Facebook & Instagram:
Follow by Email
Facebook0
Facebook
YouTube0
YouTube
Instagram8k